Bilag 18

2-årigt hf december 2004

Naturvidenskabelig faggruppe

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Faggruppen består af fagene biologi, geografi og kemi.

Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for erkendelse og forståelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.

Faggruppen har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager biologisk, geografisk og kemisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.

Faggruppen giver faglig baggrund for stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold.

1.2 Formål

Den naturvidenskabelige faggruppe bidrager til hf-uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår indsigt i naturvidenskabelige metoder og fagområder.

Gennem arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder skal kursisterne videreudvikle såvel almene som studieforberedende kompetencer. De skal herunder have erfaring med, hvordan man systematisk indsamler, behandler og formidler naturvidenskabelig information, og de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt til anvendelse af naturvidenskab.

Undervisningen giver kursisterne viden i biologi, geografi og kemi gennem arbejde med kernestoffet og gennem uddybning og perspektivering af dette. Gennem arbejdet med tværfaglige emner skal kursisterne blive i stand til at se helheder og sammenhænge mellem fagene og få forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Kursisterne får herved baggrund for en nuanceret og kompleks omverdensforståelse, således at de kan forstå betydningen af bæredygtig udvikling som princip og kan deltage i den demokratiske debat på baggrund af opnåede naturvidenskabelige kompetencer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Kursisterne skal kunne:

• anvende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog
  
• relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
  
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
  
• udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde i hverdagen
  
• foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
  
• opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
  
• opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
  
• identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde
  
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
  
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
  
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
  
• analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
  
• identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat
  
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.
  

2.2 Fagligt indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet.

Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder:

• naturvidenskab i hverdagen
  
• sundhed
  
• levevilkår
  
• miljø
  
• ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
  
• stoffer, materialer og produkter.
  

Andre områder, herunder naturvidenskabernes historie og udvikling, kan inddrages.

Biologi

Kernestoffet er:

• udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA´s opbygning og funktion
  
• cellers struktur og funktion samt udvalgte cellulære processer
  
• almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø
  
• den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi
  
• udvalgte organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng
  
• udvalgte økologiske processer og deres betydning.
  

Geografi

Kernestoffet er udvalgte geofaglige områder inden for:

• vejrforhold og klima
  
• energistrømme og kredsløb i naturen
  
• naturbetingede ressourcer, produktion og teknologi
  
• befolknings- og erhvervsforhold.
  

Kemi

Kernestoffet er:

Stoffers opbygning

• grundstoffernes periodiske system
  
• udvalgte organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed.
  

Kemiske reaktioner

• simple redoxreaktioner, herunder forbrændingsreaktioner
  
• syre-base-reaktioner og pH-begrebet.
  

Kemiske beregninger

• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer under anvendelse af masse, molar masse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration.
  

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Der lægges i undervisningen vægt på, at de faglige mål nås som et resultat af det fællesfaglige arbejde. Tilrettelæggelsen af den særfaglige undervisning og valg af redskaber og metoder sker med henblik på behandlingen af de fællesfaglige problemstillinger.

Der lægges i undervisningen vægt på, at det praktiske arbejde, som er knyttet til feltarbejde og andet eksperimentelt arbejde, knyttes til det teoretiske stof med henblik på størst mulig integration.

Undervisningen tilrettelægges, således at kursisternes nysgerrighed, aktivitet og kreativitet stimuleres, bl.a. ved at de anvendelsesorienterede aspekter har høj prioritet.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen organiseres med henblik på at arbejde med fællesfaglige emner eller projekter.

Emne- og projektarbejde veksler med kursusperioder, hvor særfaglig grundviden indarbejdes. I emne- og projektperioder arbejdes der fællesfagligt, men ikke nødvendigvis med elementer fra alle tre fag i alle emner og projekter.

Der tilstræbes en ligelig fordeling af det tidsmæssige forbrug på de tre fag.

Emne- og projektperioderne tilrettelægges med variation og progression fra tværfaglig parallellæsning til projekter med udgangspunkt i en problemformulering, som er helt eller delvist udarbejdet af kursisterne. I løbet af året skal der således være en progression såvel i arbejdsformer som i faglige krav og i kravene til kursisternes selvstændighed. Anvendelsesaspektet skal være i fokus gennem hele forløbet.

Det eksperimentelle arbejde og feltarbejde udgør en integreret del af undervisningen i alle 3 fag og har et samlet omfang svarende til ca. ¼ af uddannelsestiden, herunder skal kursisterne udføre laboratoriearbejde i fagene biologi og kemi i sammenlagt mindst 30 timer.

Det skriftlige arbejde i faggruppen skal:

• styrke tilegnelsen af naturvidenskabelig viden og arbejdsmetoder
  
• opøve kursisternes evne til at formidle naturvidenskabelig information korrekt og præcist
  
• opøve kursisternes evne til at redegøre for, analysere og diskutere eksperimentelle data og naturvidenskabelige problemstillinger
  
• give kursisterne mulighed for at fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger.
  

Den skriftlige dimension i faggruppen omfatter følgende elementer:

• journaler over feltarbejde og eksperimentelt arbejde
  
• rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne
  
• opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen
  
• produkter som resultat af projektarbejde.
  

3.3 It

It inddrages i undervisningen ved anvendelse af fx:

• it-baseret undervisningsmateriale, naturvidenskabeligt materiale og data
  
• naturvidenskabelige undervisningsprogrammer, dataopsamling, databehandling og dataanalyse
  
• programmer til modellering, visualisering og simulering.
  

3.4 Samspil med andre fag

Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i de tre fag.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål og det faglige indhold er grundlaget for den løbende evaluering.

Den individuelle evaluering tager udgangspunkt i kursistens indsats og faglige niveau i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde. Evalueringen giver baggrund for en vurdering af, om der er behov for ændringer af kursistens arbejdsindsats og arbejdsmetode, herunder samarbejde med andre kursister.

Den kollektive evaluering tager udgangspunkt i undervisningen. Her vurderer lærer og kursister i fællesskab, om der er behov for justeringer og ændringer af arbejdsformer m.m., således at målene for undervisningen opfyldes.

4.2 Prøveform

Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminatorerne. Opgaverne skal indeholder en overskrift og underspørgsmål samt kendt og/eller ukendt bilagsmateriale, som så vidt muligt omfatter emner/elementer fra alle de tre fag. Bilagsmaterialet kan omfatte tekst, figurer, levende materiale, laboratorieudstyr, modeller m.m. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt og eksaminationen tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner eller projekter, der er arbejdet med i undervisningen.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Forberedelsestiden er 60 minutter.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om eksaminanden kan:

• udtrykke sig klart, præcist og forståeligt om naturvidenskabelige emner i et korrekt fagligt sprog
  
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
  
• beskrive og strukturere naturvidenskabelige informationer og problemstillinger
  
• forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis
  
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed
  
• beskrive eksperimenter samt præsentere data og vurdere resultater
  
• forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra dagligdagen og i den aktuelle debat
  
• vurdere konsekvenserne af lokale natur- og samfundsmæssige forhold set i en regional eller global sammenhæng.
  

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.